Kort svar: sådan foregår import af bil til Danmark
Import af bil til Danmark lyder tungt, men processen kan brydes ned i nogle klare trin. Her er overblikket, som du kan bruge som tjekliste.
- Find og tjek bilen i udlandet
Research prisniveau i Danmark, tjek bilens historik, restgæld og stand. Aftal køb på en skriftlig slutseddel. - Sørg for de rigtige dokumenter
Få registreringsattest (del 1 og 2), slutseddel/faktura, ID på sælger, servicebog, kvittering for betaling og eventuelt COC-dokument (typegodkendelse). - Planlæg hjemtransport
Vælg mellem tyske eksportplader/prøveplader, kørsel på sælgers plader (hvis lovligt) eller transport på ladbil/vognmand. Husk forsikring til turen. - Få bilen til udvidet registreringssyn
Efter hjemkomst skal bilen til et udvidet registreringssyn (inklusive toldsyn). Synet må normalt ikke være ældre end 4 uger, når du beder Motorstyrelsen om værdifastsættelse. - Anmod om værdifastsættelse og beregning af registreringsafgift
Via Motorregistret/TastSelv sender du oplysninger og dokumenter ind. Motorstyrelsen vurderer bilens afgiftspligtige værdi og beregner registreringsafgiften. - Betal registreringsafgift og eventuel moms/told
Du betaler den fastsatte afgift (og i nogle tilfælde moms/told) inden for de frister, Motorstyrelsen angiver. - Registrering og nummerplader
Når afgift og gebyrer er betalt, bliver bilen registreret i Danmark, og du kan få danske nummerplader og tegne almindelig forsikring.
Resten af artiklen går i dybden med hvert trin, hvad det cirka koster, og de typiske fejl, du skal undgå.
Før du køber: økonomi, bilvalg og plan
Den største fejl ved import er at forelske sig i en bil og først bagefter regne på økonomien. Start den anden vej rundt.
1. Tjek om import overhovedet giver mening
- Sammenlign med tilsvarende biler til salg i Danmark (pris efter afgift).
- Estimér dansk registreringsafgift via Motorstyrelsens beregner eller vejledende værktøjer.
- Læg transport, syn, evt. overnatning og rejse oveni. Her undervurderer mange prisen.
- Overvej også driftsøkonomi, grøn ejerafgift og regulering, især for diesel og større biler. Her kan du fx læse om økonomien i dieselbiler og løbende afgifter i vores guide om vægt- og grøn ejerafgift.
Hvis forskellen i pris er lille, forsvinder fordelen hurtigt i transport, tid og risiko.
2. Vælg den rigtige sælger
- Forhandler med CVR, faste lokaler og skriftlig garanti er typisk sikrere end privat sælger.
- Tjek anmeldelser og om firmaet ser “virkeligt” ud, ikke kun et mobilnummer og en grusplads.
- Undgå biler uden fuld registreringsattest eller med uklare papirer.
3. Få bilen tjekket grundigt
- Brug en lokal testinstans (synshal/testcenter) i udlandet, hvis du ikke selv er rutineret.
- Gå pænt efter en brugtbilcheckliste – du kan finde masser af praktiske tjekpunkter via vores tag brugtbilcheckliste og i guiden om køb af brugt bil.
- Vær ekstra opmærksom på rust, store lakreparationer, uens dæk, olie-/kølevandslæk og mislyde.
4. Lav en konkret plan for hjemtransport og tidsplan
- Hvordan skal bilen hjem, hvornår kan du få tid til syn, og kan du nå fristerne for registrering?
- Har du alle dokumenter på plads, inden du kører hjem, eller risikerer du at sidde fast på grænsen eller i Motorstyrelsens system?
Dokumenter du skal bruge ved import
Hvis papirerne ikke er i orden, kan du ikke få bilen registreret. Mange af de værste importmareridt handler om manglende eller falske dokumenter.
Registreringsattest (del 1 og 2)
- Den udenlandske registreringsattest svarer til den danske registreringsattest.
- I fx Tyskland er der del 1 (Zulassungsbescheinigung Teil I) og del 2 (Teil II). Du skal bruge begge.
- Navn og stelnummer (VIN) på attest og bil skal stemme 100 procent.
Slutseddel eller faktura
- Skrevet aftale med købspris, valuta, dato, bilens data, sælgers og købers oplysninger.
- Ved køb hos forhandler: officiel faktura med momsoplysninger.
- Ved privatkøb: simpel, men tydelig slutseddel – gerne med formuleringen, at bilen sælges uden restgæld.
Servicebog og kvitteringer
- Servicebog med stempler og datoer dokumenterer vedligehold og kilometerstand.
- Kvitteringer for større reparationer (kæde, kobling, turbo, bremser osv.) øger både tryghed og mulig handelsværdi.
COC-dokument (Certificate of Conformity)
- Et COC er en fabriksudstedt typegodkendelse, der beskriver bilens tekniske data (motor, vægt, CO2 osv.).
- COC gør registreringssyn og registrering nemmere, fordi bilen er kendt i EU-systemet.
- Mangler COC, kan synshallen ofte finde data, men det kan gøre processen langsommere og mere besværlig.
Kvittering for betaling og ID
- Gem bankoverførsel eller kvittering – det dokumenterer dit ejerskab og pris.
- Tag kopi af sælgers ID (især ved privatkøb) og tjek, at navn på ID matcher registreringsattest.
Hvis et vigtigt dokument mangler, kan Motorstyrelsen kræve ekstra dokumentation eller i værste fald nægte registrering, indtil forholdene er afklaret. Sørg for at have fysiske kopier med hjem, ikke kun screenshots.
Hjemtransport: sådan får du bilen hjem til Danmark
Der er grundlæggende tre måder at få bilen hjem på. Hver løsning har fordele og ulemper i forhold til pris, fleksibilitet og risiko.
1. Eksport-/prøveplader i udlandet
- I Tyskland er det almindeligt at købe midlertidige eksportplader.
- Selve pladerne kan ifølge FDM koste omkring 30 euro, og en 7-dages forsikring omkring 80 euro. Priserne varierer med region og udbyder, så tag højde for udsving.
- Fordel: Du kan lovligt køre bilen hjem, hvis forsikring og registrering er på plads.
- Ulempe: Du skal bruge tid på lokal registrering/ekspedition, og systemet kan være bureaukratisk.
2. Kørsel på sælgers plader
- Nogle lande tillader kortvarig kørsel på sælgers plader med aftale om forsikring.
- Det er juridisk og forsikringsmæssigt en gråzone, og reglerne varierer fra land til land.
- Personligt vil jeg kun gøre det, hvis jeg har skriftlig bekræftelse fra forsikringsselskab/registreringsmyndighed i sælgers land.
3. Transport med vognmand/ladebil
- En vognmand kan hente bilen og levere den ved din adresse eller nærmeste terminal.
- Fordel: Ingen bøvl med midlertidige plader, ingen risiko ved langture i ukendt bil.
- Ulempe: Kan være dyrere, især for enkeltbiler og lange ture.
Uanset løsning skal du regne transport og forsikring ind i totaløkonomien. På en billig småbil kan hjemtransport let æde hele besparelsen i forhold til en dansk bil.
Syn, registreringssyn og toldsyn: hvad er hvad?
Når bilen er i Danmark, er næste stop synshallen. Her er det vigtigt at kende forskel på de forskellige typer syn.
Almindeligt periodisk syn
- Det syn, danske biler skal til hvert andet eller fjerde år afhængig af type og alder.
- Kontrol af sikkerhed, miljø og generel stand.
- Ikke nok i sig selv til import – men dele af kontrollen er den samme.
Registreringssyn
- Kontrol af om bilen lever op til de tekniske krav for at blive registreret i Danmark.
- Synsmanden tjekker bl.a. stelnummer, vægt, motorstørrelse, dæk/fælge, bremser, lys og eventuelle ændringer/tuning.
Toldsyn
- Bruges til at dokumentere bilens stand, udstyr og kilometerstand, så Motorstyrelsen kan fastsætte den afgiftspligtige værdi.
- Der tages ofte billeder og detaljerede notater om stand (skader, slid osv.).
Udvidet registreringssyn
Ved import skal bilen til et udvidet registreringssyn, som indeholder både registreringssyn og toldsyn i én pakke. Synet må normalt ikke være ældre end 4 uger, når du anmoder om værdifastsættelse hos Motorstyrelsen.
Derfor er rækkefølgen vigtig:
- Hent bilen hjem.
- Book udvidet registreringssyn inden for kort tid.
- Brug synsrapporten og data til at anmode om værdifastsættelse/afgiftsberegning.
Hvis du venter for længe, risikerer du at skulle til nyt syn, og processen bliver dyrere og mere besværlig. Tjek også at eventuelle ændringer/tuning er lovlige i Danmark – ellers bliver det en ekstra regning, før bilen kan godkendes. Vi har en separat kategori om lovlighed og synskrav, hvis du overvejer at importere en tunet bil.
Registreringsafgift, moms og told: hvad skal du betale?
Mange blander registreringsafgift, moms og told sammen. Det er tre forskellige ting, og de gælder i forskellige situationer.
Registreringsafgift
- Den danske engangsafgift, der betales for at registrere bilen første gang i Danmark.
- Gælder både for biler købt i Danmark og importerede biler.
- Beregnes af Motorstyrelsen ud fra bilens afgiftspligtige værdi, alder, stand, type og CO2-udledning.
Registreringsafgiften er typisk den klart største post ved import, og den kan sagtens løbe op i flere hundrede tusinde kroner på nyere eller dyre biler.
Moms
Om du skal betale moms i Danmark afhænger især af:
- Om bilen er ny eller brugt efter momslovens definition.
- Om du køber fra privatperson eller virksomhed.
- Om bilen købes i EU eller uden for EU.
Et nyt transportmiddel (typisk under 6 måneder gammelt eller med under 6.000 km, tjek de gældende grænser hos Motorstyrelsen) kan udløse dansk moms, selv om du har betalt moms i udlandet. Ved brugte biler inden for EU og ved privatkøb er der ofte ikke dansk moms oveni, men reglerne kan være snørklede, især ved firmabiler og handler mellem virksomheder.
Hvis du køber bilen via virksomhed eller tænker leasing/firmabil, er det en god idé at kombinere denne guide med vores materiale om leasing, finansiering og skat, da momsbehandling dér kan være helt anderledes.
Told
- Told bliver kun relevant ved import fra lande uden for EU (fx USA, Japan osv.).
- Typisk beregnes told som en procentdel af bilens værdi plus fragt og forsikring.
- Derefter beregnes eventuel moms af bilens værdi inklusive told.
De konkrete told- og momssatser ændrer sig over tid og kan være forskellige afhængig af præcis køretøjstype. Her skal du altid tjekke de aktuelle satser hos Motorstyrelsen eller Skattestyrelsen, inden du beslutter dig.
Gebyrer og nummerplader
Ud over registreringsafgift, moms og eventuel told skal du betale:
- Gebyret for registrering i Motorregistret.
- Nummerplader (personbiler, varebiler osv. har forskellige priser).
- Synsgebyr for udvidet registreringssyn.
Beløbene er relativt små i forhold til selve registreringsafgiften, men læg dem med i dit budget. Husk også den fremtidige grønne ejerafgift, som du kommer til at betale hvert år efter registrering.
Sådan beregnes registreringsafgiften i praksis
Motorstyrelsen laver den endelige beregning, men det hjælper at forstå principperne, inden du kaster dig ud i import.
Afgiftspligtig værdi
- Udgangspunktet er bilens handelspris i Danmark uden registreringsafgift.
- Motorstyrelsen vurderer prisen ud fra alder, kilometer, stand, udstyr og markedet generelt.
- Synsrapporten fra toldsynet har stor betydning, fordi den dokumenterer stand og udstyr.
Satser, fradrag og CO2
De aktuelle regler (for 2025/2026) arbejder typisk med:
- Et bundfradrag, der trækkes fra den afgiftspligtige værdi.
- Progressive afgiftssatser – en procent op til et vist beløb og en anden over dette beløb.
- CO2-afhængige tillæg eller fradrag, hvor biler med lav CO2-udledning får lavere afgift end biler med højt forbrug/udledning.
- Særlige regler og ofte lavere satser for elbiler og plug-in hybrider end for rene benzin-/dieselbiler.
De konkrete procenttal og grænser ændrer sig jævnligt som led i politiske aftaler om grøn omstilling. Du skal derfor altid bruge Motorstyrelsens egne værktøjer eller opdaterede guides, når du laver regnestykket. Vi dækker løbende de overordnede afgiftsprincipper i vores kategori om afgifter, regler og lovgivning.
Eksempel på tankegang (forenklet)
Forestil dig en brugt benzinbil, som Motorstyrelsen vurderer til 150.000 kr. uden afgift. (Tallet er fiktivt og kun til illustration.)
- Fra de 150.000 kr. trækkes et bundfradrag efter de aktuelle regler.
- Af den resterende værdi betales en afgiftssats, fx X procent op til et bestemt beløb og Y procent over.
- Derefter korrigeres afgiften med CO2-tillæg/fradrag og særlige regler for udstyr/typer, hvis det er relevant.
På den måde kan to biler med samme nypris ende med meget forskellig afgift, hvis de har forskelligt forbrug og udledning. Elbiler og plug-in hybrider behandles væsentligt anderledes end traditionelle biler, så overvej drivlinjevalg nøje – vi gennemgår forskellene i vores guide om hybridbiler og plug-in hybrider.
Typiske faldgruber ved bilimport
Her er de klassiske steder, hvor folk brænder fingrene, når de henter bil hjem fra udlandet.
1. Restgæld og pant
- Hvis bilen er finansieret, kan der være pant i den i sælgers land.
- Bliver gælden ikke indfriet, kan kreditor have ret til bilen, selv om du har betalt den.
- Tjek altid for restgæld via de lokale registre eller få skriftlig dokumentation på, at lån er indfriet.
2. Skjulte skader og kilometerfusk
- Forskel mellem kilometer i servicebog, instrumentbord og online historik er et rødt flag.
- Store lakforskelle, skæve paneler og ujævne dæk kan afsløre tidligere skader.
- Få altid en uafhængig vurdering, hvis du er det mindste i tvivl.
3. Mangelfulde dokumenter
- Mangler registreringsattest del 2, COC eller ordentlig slutseddel, kan det forsinke eller blokere registreringen.
- Uklar identitet på sælger eller forskel mellem navn på registreringsattest og sælgers ID er et stort advarselsflag.
4. Fejl i afgiftsoverblik
- Mange regner for løst og undervurderer registreringsafgiften, især på nyere biler.
- Brug altid de officielle værktøjer og læg et sikkerhedsspænd ind – hvis importen kun giver mening, hvis alt går perfekt, er projektet for risikabelt.
5. Oversete transport- og rejseudgifter
- Brændstof, færge/bro, hotel, midlertidige plader, forsikring, mad og eventuel vognmand.
- Det løber hurtigt op, især hvis noget går galt, og du skal blive en ekstra dag.
6. Fristoverskridelser
- 30-dages-fristen for registrering efter import.
- Synsrapporten må ikke være for gammel ved værdifastsættelse (normalt max 4 uger).
- Eventuelle frister fra Motorstyrelsen for dokumentation og betaling.
Lav en simpel tidslinje med datoer og deadlines, så du ikke mister overblikket. Kombinér gerne denne guide med vores øvrige indhold om bilkøb, økonomi og regler, hvis du er i tvivl om næste skridt.
Vigtige frister og regler
Nogle regler er særligt kritiske, fordi der kan komme bøder, ekstra afgifter eller i værste fald påbud om at stille bilen, hvis du ikke overholder dem.
30 dage til registrering
- Efter bilen er taget i brug i Danmark, har du som hovedregel 30 dage til at få den registreret og afgiftsberigtiget.
- Kører du rundt på udenlandske plader uden at opfylde betingelserne, risikerer du kontrolafgifter og bøder.
Synets gyldighed
- Udvidet registreringssyn må normalt ikke være ældre end 4 uger ved anmodning om værdifastsættelse.
- Trækker processen ud, kan du altså blive nødt til at gentage synet.
Kørsel på udenlandske plader
- Som dansk bosiddende må du som udgangspunkt ikke køre varigt i Danmark i en bil på udenlandske plader uden særlig tilladelse.
- Midlertidige løsninger (fx hjemkørsel direkte fra køb til hjemadresse/syn) kan være ok, men tjek altid de gældende regler hos Motorstyrelsen.
Frister og detaljer ændrer sig over tid, så brug Motorstyrelsens og Borger.dk’s vejledninger som facitliste, inden du planlægger importen.
Import fra Tyskland, Sverige, EU og lande uden for EU
Processen i Danmark er grundlæggende den samme, men oprindelseslandet påvirker dokumenter, moms og eventuel told.
Import inden for EU/EØS (fx Tyskland og Sverige)
- Ingen told mellem EU-lande.
- Standardiserede registreringsattester, der normalt accepteres uden problemer.
- Tyskland er klassikeren: Stort udvalg, gode priser, velkendte eksportplader og nem adgang til COC for mange modeller.
- Sverige minder meget om Danmark ift. sikkerhedsudstyr og udstyrsniveau, hvilket gør registreringssyn lidt mere forudsigeligt.
Færøerne og Grønland
- Ikke EU, men en særlig del af rigsfællesskabet.
- Regler om moms og eventuel told kan være anderledes, så her er et ekstra tjek hos Motorstyrelsen nødvendigt.
Import fra lande uden for EU (fx USA, Japan)
- Du skal forholde dig til told og moms ved indførsel til EU.
- Dokumentation kan være mere kompleks, da EU-typegodkendelse (COC) måske ikke findes.
- Registreringssyn og toldsyn kan blive mere omfattende, fordi synshallen skal dokumentere mere manuelt.
Hvis du overvejer USA- eller Japan-import, skal du være forberedt på mere papirarbejde, højere usikkerhed om afgift og potentielt flere tilpasninger, før bilen kan godkendes til danske veje.
Hvornår kan import betale sig?
Import kan være en god idé – men kun hvis du ser på totaløkonomien, ikke kun bilens pris i udlandet.
Regn på hele pakken
- Købspris i udlandet.
- Hjemtransport (plader, forsikring, brændstof, rejse, evt. vognmand).
- Syn og eventuelle reparationer, der skal laves for at bestå.
- Registreringsafgift, gebyrer og eventuel moms/told.
- Fremtidig grøn ejerafgift, brændstof/energi og vedligeholdelse.
Sammenlign så med en tilsvarende bil på det danske marked. Husk at indregne usikkerhed: Hvad hvis afgiften bliver 10-20 procent højere end forventet? Hvis projektet kun er interessant, hvis alt går præcis efter bogen, er det nok lidt for optimistisk.
I tvivl om det bedre kan betale sig at lade være og fx lease eller leje i stedet? Så kan vores artikel om leje vs. eje bil være et godt supplement.
Lovgrundlag og officielle kilder
Reglerne for bilimport bygger især på:
- Reglerne om registreringsafgift (Motorstyrelsen).
- Momsloven og toldreglerne ved import fra EU og tredjelande.
- Færdselsloven og synsreglerne, som bestemmer tekniske krav og synsprocedure.
De vigtigste officielle kilder er:
- Motorstyrelsen (motorst.dk og skat.dk) for afgifter, værdifastsættelse, frister og digitale løsninger.
- Borger.dk for samlet overblik over registrering, nummerplader og generelle borgerråd.
Regler, satser og fradrag ændrer sig løbende, især omkring grøn omstilling og elbiler. Brug denne guide som overblik og tjek altid de nyeste oplysninger hos myndighederne, før du beslutter, om du vil importere. Har du brug for mere generel viden om biløkonomi og regler, kan du dykke videre i vores samlede kategori om bilkøb, økonomi og regler eller hele blogarkivet.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Afgifter, regler & lovgivning, Brugtbil & bilvalg