Kort svar: For de fleste elbilister er fri opladning for dyrt
Du står og kigger på et ladeabonnement med “fri strøm” for 7-900 kr. om måneden og tænker: Skal jeg slå til, eller er det en fælde?
Hvis du kører som en gennemsnitlig dansker (ca. 15.000-25.000 km/år) og kan lade mest hjemme, peger de fleste beregninger på det samme: Et klassisk all inclusive ladeabonnement er ofte den dyre løsning.
OK’s beregninger viser, at fri opladning typisk først kan betale sig omkring og over 40.000 km om året, hvis du lader meget hjemme. For en normal elbilist betyder det, at du ofte kan spare 3.000-4.000 kr. om året ved ikke at have all inclusive.
Resten af artiklen går i dybden med, hvad de forskellige abonnementstyper betyder, hvor break-even ligger for forskellige kørselsmønstre, og hvordan du ret hurtigt kan se, hvad der passer til dig.
Hvad er et ladeabonnement – og hvad betyder all inclusive opladning?
Markedet roder lidt rundt i begreberne, så lad os få dem adskilt fra start:
Fastpris med fri opladning (klassisk all inclusive)
Her betaler du en fast månedlig pris, typisk omkring 699-999 kr./md., og kan i princippet lade alt det, du vil, på udbyderens netværk og/eller hjemme via deres ladeboks.
- Fordel: Nem økonomi, ingen overraskelser, især hvis du kører meget.
- Ulempe: Bliver hurtigt dyrt, hvis du ikke kører ret langt eller primært lader billigt hjemme.
Fastpris med loft (kvote, fx 250 eller 400 kWh)
Norlys’ nyere løsninger er gode eksempler: Du betaler en fast pris for fx 250 eller 400 kWh om måneden. Bruger du mindre, har du betalt for meget. Bruger du mere, afregnes resten som almindeligt forbrug.
- Fordel: Mere fleksibelt end fri opladning, og ofte billigere månedlig pris.
- Ulempe: Du skal kende dit forbrug nogenlunde, ellers rammer du ved siden af.
Forbrugsafregning (pay as you go)
Her betaler du bare pr. kWh, du lader. Enten direkte hos offentlige ladere eller via en app/ladetjeneste med rabat.
- Fordel: Du betaler kun for det, du bruger. Især godt hvis du mest lader hjemme.
- Ulempe: Uforudsigelig økonomi, hvis du pludselig får mange lange ture på offentlig opladning.
Serviceaftale til ladeboks
En serviceaftale er primært en tryghedspakke, ikke et strømabonnement. Typisk inkluderer den:
- Vedligehold og evt. reparation/udskiftning af ladeboks
- Support, fejlretning og opdateringer
Hos fx AURA er forskellen mellem serviceaftale og fastprisabonnement tydelig: Service er pleje af boksen, abonnement handler om strømpris/modellen.
Her fokuserer vi på økonomien i fri opladning, fastpris med loft og forbrugsafregning. Serviceaftaler nævnes kun som ekstraomkostning i dit samlede regnestykke.
Hvornår bliver et all inclusive ladeabonnement dyrt?
Det korte økonomi-svar: Et klassisk all inclusive abonnement bliver dyrt, så snart dit kørselsmønster og ladevaner ikke udnytter den faste pris fuldt ud.
OK’s beregninger – nøgletal du skal kende
OK har lavet en række regnestykker, der er ret brugbare som pejlemærker:
- Fri opladning kan først betale sig omkring 40.000 km/år og opefter.
- Ved 44.000 km/år og 95 % hjemmeladning ligger all inclusive nogenlunde på break-even.
- Ved ca. 40.500 km/år og 90 % hjemmeladning er der også balance.
- En gennemsnitlig elbilist kan spare omkring 3.000-4.000 kr. om året ved at droppe fri opladning.
Det passer meget godt med, at den typiske danske elbilist ligger på omtrent 15.000-25.000 km/år. Altså klart under det niveau, hvor fri opladning for alvor begynder at give mening.
Hvorfor er det sådan?
To ting afgør, om fri opladning er en god idé:
- Din pris pr. kWh med abonnement vs. uden.
- Hvor meget du reelt får brugt den “fri” del.
Hvis du fx kan lade hjemme til en samlet pris (inkl. afgifter) på omkring 2,00-2,50 kr./kWh, og all inclusive i praksis koster dig 3,00-3,50 kr./kWh eller mere ud fra din kørsel, så smider du penge væk hver måned.
Der, hvor all inclusive begynder at se ok ud, er hvis du:
- Kører meget (typisk 30.000-40.000+ km/år)
- Bruger offentlige ladere tit, hvor kWh-prisen er 3,50-6,00 kr.
Økonomien ved forskellige kørselsmønstre
Lad os kigge på typiske scenarier, så du kan spejle dig i noget konkret. Vi forenkler en smule, men holder os inden for de prisniveauer, researchen peger på.
Antagelser (vejledende, ikke facit):
- Elbilens forbrug: 18 kWh/100 km i snit.
- Hjemmeladning (netto, efter refusion/afgift): ca. 2,00 kr./kWh.
- Offentlig AC uden abo: 3,50-4,50 kr./kWh (vi bruger 4,00 kr.).
- Offentlig DC/lynladning: 4,50-6,00 kr./kWh (vi bruger 5,00 kr.).
- All inclusive abonnement: ca. 799 kr./md. (9.588 kr./år).
Scenario 1: 10.000 km/år, 90 % hjemmeladning
- Forbrug: 1.800 kWh/år.
- Hjemme: 1.620 kWh * 2,00 kr. = 3.240 kr.
- Ude (AC/DC mix, gennemsnit 4,50 kr.): 180 kWh * 4,50 kr. = 810 kr.
- Samlet uden abo: ca. 4.050 kr./år.
- Med all inclusive til 9.588 kr./år: Du betaler mere end dobbelt.
Scenario 2: 15.000 km/år, 90 % hjemmeladning
- Forbrug: 2.700 kWh/år.
- Hjemme: 2.430 kWh * 2,00 kr. = 4.860 kr.
- Ude: 270 kWh * 4,50 kr. = 1.215 kr.
- Samlet uden abo: ca. 6.075 kr./år.
- Med all inclusive: 9.588 kr./år -> ~3.500 kr. dyrere.
Scenario 3: 20.000 km/år, 80 % hjemmeladning
- Forbrug: 3.600 kWh/år.
- Hjemme: 2.880 kWh * 2,00 kr. = 5.760 kr.
- Ude: 720 kWh * 4,50 kr. = 3.240 kr.
- Samlet uden abo: ca. 9.000 kr./år.
- Med all inclusive: 9.588 kr./år -> omtrent samme niveau, men uden fleksibilitet.
Her begynder vi at nærme os et break-even-lignende punkt, men det er meget følsomt over for din rigtige hjemme/ude-fordeling og den konkrete elpris hjemme.
Scenario 4: 30.000 km/år, 70 % hjemmeladning
- Forbrug: 5.400 kWh/år.
- Hjemme: 3.780 kWh * 2,00 kr. = 7.560 kr.
- Ude: 1.620 kWh * 4,50 kr. = 7.290 kr.
- Samlet uden abo: ca. 14.850 kr./år.
- Med all inclusive: 9.588 kr./år -> nu begynder det at give mening økonomisk.
Scenario 5: 40.000 km/år, 50 % hjemmeladning
- Forbrug: 7.200 kWh/år.
- Hjemme: 3.600 kWh * 2,00 kr. = 7.200 kr.
- Ude: 3.600 kWh * 4,50 kr. = 16.200 kr.
- Samlet uden abo: ca. 23.400 kr./år.
- Med all inclusive: 9.588 kr./år -> her er fri opladning markant billigere.
Pointen: Jo mere du kører, og jo højere en andel af dit forbrug der ligger på dyr offentlig strøm, jo bedre ser et fri-strøm-abonnement ud. Lige så snart du kommer ned på mere normale km-tal og høj hjemmeladeandel, vælter regnestykket over til forbrugsafregning.
De vigtigste typer ladeabonnementer at sammenligne
Der er mange varianter derude, men de fleste falder i fire hovedkasser, som også går igen hos udbydere som Clever, Norlys, AURA m.fl.
1. Klassisk fri opladning (Clever m.fl.)
Clever er nærmest referencepunktet for fri opladning i Danmark.
- Prisniveau: omkring 799 kr./md. i en basisløsning og 899 kr./md. i en anden variant (konkrete produkter ændrer sig over tid).
- Typisk inkl. fri opladning i deres netværk + via deres ladeboks hjemme.
2. Fastpris med loft/kvote (Norlys m.fl.)
Norlys’ løsninger er klassiske eksempler på “mellemproduktet”:
- 449 kr./md. for op til 250 kWh
- 599 kr./md. for op til 400 kWh
Her betaler du en fast pris for en bestemt mængde kWh. Går du over loftet, afregnes resten som almindeligt forbrug efter elpris og vilkår.
3. Forbrugsafregning med eller uden rabat
Her køber du enten blot adgang til ladetjenestens netværk (app, ladebrik osv.), eller du lader direkte med kort/MobilePay ved standerne. Nogle udbydere tilbyder:
- Rabat på kWh-prisen mod et mindre abonnement
- Lavere priser på AC end DC
Prisen pr. kWh er i centrum, ikke en fast “alt inkluderet”-pris.
4. Serviceaftale (fx AURA)
Serviceaftaler handler om drift og vedligeholdelse af ladeboksen, ikke om strømmen i sig selv. De kan ligge oveni både fastpris og forbrugsmodeller og skal medregnes som en ekstra månedlig omkostning.
Priser og priseksempler du bør kende
Priser ændrer sig, men researchen tegner et ret klart billede af niveauerne. Her er et overblik, så du kan sanity-tjekke de tilbud, du kigger på.
Typiske prisniveauer på abonnementer
| Type | Typisk prisniveau | Kommentar |
|---|---|---|
| Fri opladning (all inclusive) | Ca. 699-999 kr./md. | Clever ca. 799-899 kr./md. som centralt referencepunkt |
| Fastpris med loft/kvote | Norlys: 449 kr./md. (250 kWh), 599 kr./md. (400 kWh) | Mellemvej mellem fri opladning og ren forbrug |
| Forbrugsafregning | Ingen fast pris – du betaler pr. kWh | Nogle tilbyder billigere kWh mod lille abo |
Typiske kWh-priser på offentlig opladning
- AC-opladning uden abonnement: ca. 3,50-4,50 kr./kWh.
- AC med abonnement/rabat: ca. 2,80-3,50 kr./kWh.
- DC/lynladning: ca. 4,50-6,00 kr./kWh.
Hjemme kan du ofte komme markant lavere ned pr. kWh, især hvis du udnytter elrefusion og lader smart, men detaljer om afgifter og refusion tager vi på andre sider under driftsøkonomi.
Energitillæg og grænser – Norlys-eksemplet
FDM nævner et eksempel fra Norlys, hvor der er sat en grænse ved 0,89 kr./kWh i forhold til energitillæg. Pointen her er ikke det eksakte tal, men mekanikken: Hvis elprisen (inkl. afgifter mv.) kommer over et givent niveau, kan udbyderen lægge et energitillæg oveni din faste pris. Det betyder, at “fast pris” ikke altid er helt fast, og du skal læse vilkårene nøje.
Hvad afgør, om abonnementet kan betale sig?
Prisen på selve abonnementet er kun halvdelen af historien. De vigtigste faktorer er:
1. Hvor meget du kører (km/år)
Jo flere kilometer, jo mere energi bruger du, og jo lavere bliver din effektive pris pr. kWh i et fri-strøm-abonnement. Under ca. 15.000-20.000 km/år er det svært at få fri opladning til at give mening økonomisk, medmindre du lader næsten udelukkende dyrt ude.
2. Hvor du lader (hjemme vs. ude)
Hjemmeladning er i langt de fleste tilfælde billigere pr. kWh end offentlig opladning. Hvis du kan lade hjemme 80-95 % af tiden, taler det for forbrugsafregning. Hvis du derimod er afhængig af offentlige ladere til daglig (fx bor i lejlighed uden egen plads), tipper regnestykket hurtigere over til en eller anden form for abonnement.
3. Offentlig AC vs. DC
DC/lynladning er markant dyrere end AC. Hvis du mest lynlader på motorvejsture, brænder du mange penge af pr. kWh. Et fri-strøm-abonnement, der dækker både hjemme og ude, kan derfor være en forsikring mod de dyreste kWh, hvis du kører langt og ofte.
4. Bilens forbrug og vintereffekt
Bilmassen er forskellig. En effektiv Tesla Model 3 bruger mindre strøm pr. km end en tung SUV. Bilmagasinet bruger fx Model 3 som beregningsgrundlag i analyser, og det gør en forskel, om du ligger på 15 kWh/100 km eller 22 kWh/100 km.
Vinteren trækker også op i forbruget. FDM pointerer, at i Norlys-modeller med kWh-kvoter vil du ramme loftet hurtigere om vinteren, fordi bilen bruger flere kWh pr. km. Det betyder, at din reelle pris pr. km kan variere hen over året.
Hvilken løsning passer til hvilken elbilist?
Her er den del, de fleste egentlig er ude efter: Hvad skal du vælge? Brug nedenstående som tommelfinger-regler, og tilpas dem til dine tal.
Type 1: Den rolige pendler (op til ca. 15.000 km/år)
- Primært kort pendling, weekendkørsel og ferie.
- Har mulighed for at lade hjemme det meste af tiden.
Typisk bedst: Ren forbrugsafregning + billig hjemmeladning.
Her er både klassisk fri opladning og høje kWh-kvoter næsten altid dyre. Fokusér på at få styr på hjemmeladeprisen og evt. en ladeløsning, hvor du kan få refusion. Dine behov minder meget om almindelig driftsøkonomi på brændstof, som vi også dækker under elbilguides.
Type 2: Den almindelige familiemand/-kvinde (ca. 15.000-25.000 km/år)
- Daglig pendling + børnekørsel + ferier.
- Typisk 80-90 % hjemmeladning, resten på tur.
Typisk bedst: Forbrugsafregning, evt. kombineret med lille abo/rabat på offentlig opladning.
Her viser både OK og andre beregninger, at fri opladning stadig ofte er dyrere, selv ved 20.000 km/år. Du nærmer dig først break-even, hvis du både kører lidt mere og lader oftere ude.
Type 3: Den tunge pendler (ca. 25.000-30.000 km/år)
- Lang daglig pendling eller mange lange ture hver måned.
- Måske 70-80 % hjemmeladning, men regelmæssig brug af offentlig opladning.
Muligt valg:
- Fastpris med kvote (fx 250/400 kWh) eller
- Fri opladning, hvis du ofte bruger offentlig opladning.
Ved 25.000-30.000 km/år begynder visse abonnementer at se interessante ud, især hvis du ikke kan lade helt så meget hjemme. Men du skal regne efter på dine egne tal og ikke bare tage standardløsningen. Her kan en mellemvej som Norlys’ kvote-abonnement være et godt kompromis.
Type 4: Superpendler / firmabils-type (40.000+ km/år)
- Meget højt km-tal, ofte blanding af by, motorvej og lange ture.
- Betydelig andel offentlig opladning.
Typisk bedst: Klassisk fri opladning / all inclusive, hvis det dækker både hjemme og ude.
Her taler alle regnestykker samme sprog: Når du kombinerer højt km-tal med høje kWh-priser på lynladning, begynder fri opladning at blive en ren forsikringsordning mod vilde regninger. Ved ~40.000 km/år og opefter er det svært at ikke få fri opladning til at give mening – så længe du udnytter netværket og abonnementet matcher dine ruter.
Det skal du tjekke, før du vælger abonnement
Inden du skriver under på noget med 6 eller 12 måneders binding, så løb lige denne tjekliste igennem.
1. Opstart og installation af ladeboks
- Er ladeboksen inkluderet i prisen, eller skal du betale for installation?
- Er den lejet eller ejet – og hvad sker der, hvis du opsiger?
Installationsomkostninger kan hurtigt løbe op og skal med i totaløkonomien. Hvis du vil nørde mere i selve montering og udstyr, har vi guides i kategorierne udstyr og elektronik og vores trin-for-trin-artikler under trin-for-trin montering.
2. Binding, opsigelse og skjulte tillæg
- Hvor lang binding er der?
- Er der oprettelsesgebyrer, lukkegebyrer eller flyttegebyrer?
- Kan der komme energitillæg, hvis elprisen stiger?
Energipriserne svinger, og modeller som Norlys’ har klare vilkår for, hvornår der kan komme tillæg. Læs altid betingelserne – især hvis der står noget om prisjustering ved bestemte elprisniveauer.
3. Netværk og dækning
- Hvilke ladeoperatører får du adgang til?
- Er de ladere, du reelt bruger, med i aftalen?
- Hvordan ser tilgængeligheden ud (kø ved populære standere osv.)?
Et fri-strøm-abonnement bundet til ét netværk er ikke meget værd, hvis du ofte ender på ladere, der slet ikke er med i aftalen.
4. Krav til elleverandør og intelligent opladning
Nogle modeller – igen især Norlys – kræver, at du også har dem som elleverandør og bruger intelligent opladning (boksen styrer selv hvornår der lades, typisk om natten). Det kan være fint, men:
- Du mister friheden til at shoppe elmarkedspriser frit.
- Du skal være ok med, at det ikke altid lader præcis, når du trykker “start”.
5. Variation i elpris og refusion
Forbrugsafregning uden fastpris gør dig mere følsom over for udsving i elprisen, men til gengæld betaler du aldrig for “ubrugt” kvote eller fri opladning, du ikke udnytter. Refusionsmodeller for ladebokse, afgiftsregler og tekniske detaljer gemmer vi til mere nørdede artikler i kategorierne bilkøb & økonomi og forstå din bil.
Sådan laver du dit eget lynregnestykke
Som afslutning får du en hurtig model, du kan bruge, inden du binder dig:
- Find dit forventede km/år (brug evt. sidste års tal).
- Estimer bilens gennemsnitsforbrug (fx 16-20 kWh/100 km).
- Regn årligt kWh-forbrug: km/år * (kWh/100 km) / 100.
- Vurdér din hjemmeladeandel (fx 80-90 %) og udeandel.
- Sæt pris på hjemmeladning (fx 2,00 kr./kWh) og ude (fx 4,00-5,00 kr./kWh).
- Regn årlig udgift uden abo, og sammenlign med 12 x abo-pris.
Hvis forskellen er +2.000-4.000 kr. til fordel for forbrugsafregning, og du ikke forventer vildt ændrede ladevaner, er svaret enkelt: Lad være med fri opladning. Hvis du derimod ser, at du realistisk vil “bruge” for 15-20.000 kr. strøm om året på offentlige ladere, kan et godt fri-strøm-abo være din ven.
Brug det som et værktøj, ikke som religion – og tilpas med de konkrete priser, du bliver tilbudt. Så undgår du at brænde unødige penge af på ladeøkonomi, der ikke passer til din virkelighed.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Elbil, plug-in & fremtidens drivmidler, Guides, tests & sammenligninger